En magisk morgen på fælleden

Oplev Nattergalen på Amager Fælled

Oplev Nattergalen og en magisk morgen på Amager Fælled

Ta’ med ud og hør Nattergalens særprægede og fortryllende sang. Oplev tusmørkets magiske stemning, når forårets og forsommerens imponerende kor af fuglestemmer kan høres i morgengryet. Nattergalen er en af vores mest kendte og mytiske fugle. Ikke mindst fordi H.C. Andersen udødeliggjorde arten i det berømte eventyr af samme navn. Andre digtere og forfattere som Grundtvig, Blicher, Tove Meyer og Astrid Lindgren har også skrevet om Nattergalen. Nattergalen er først og fremmest kendt for sin fantastiske sang, der med sine fløjt, kluk og snerren, måske er mere særpræget og bemærkelsesværdig end smukt og melodisk som fx Solsortens sang! Det er også en fugl de færreste har set. Og den kan du opleve midt i storbyen - kun få kilometer fra Rådhuspladsen! Lige så højlydt den synger, lige så diskret lever Nattergalen. Med sin mørkebrune overside, lys brungrå underside og rødbrune hale er fjerdragten, hverken iøjefaldende eller prangende. Den lever en meget diskret tilværelse og foretrækker, at opholde sig skjult i vegetationen. Så selvom hannen synger højtlydt, er den næsten umulig at få at se! Selv på få meters afstand, skal man være heldig for at se bare et lille glimt af Nattergalen! Men har man bare én gang, på en smuk forsommermorgen oplevet Nattergalen synge, så husker man det som en af de store naturoplevelser. Det er en oplevelse du ikke må snyde dig selv for! Skal man opleve Nattergalens sang, er det i maj og juni man skal ud og lytte. For Nattergalen opholder sig kun ganske kort tid i landet. Den ankommer fra begyndelsen af maj og forlader allerede landet igen fra slutningen af juli. Dens sang forstummer i løbet af juni og efter Sankt Hans er de fleste stoppet med at synge! Nu bruger den i stedet sin tid på at opfostre sine unger inden de trækker tilbage til sydligere himmelstrøg. Nattergalen skal opleves i naturen - for som den selv siger i eventyret: "Den tager sig bedst ud i det grønne!"

Turbeskrivelse

Tidlig morgen
Denne fugletur begynder tidligt om morgenen - og gerne 30 - 60 minutter før solen står op! På dette tidspunkt får man den fulde oplevelse og den magiske stemning, når Nattergalen og alle de andre fugle vågner og begynder at synge med det tiltagende lys. Vi går i roligt tempo ad grusstier og trampestier, og stopper flere gange undervejs for at lytte efter fugle og opleve det imponerende morgenkor af fuglestemmer tage form. Undervejs forsøger vi også at lære de forskellige fuglearter at kende ud fra deres sang. Udover Nattergalen - der er turens store attraktion - forventer vi at høre en række mere almindelige arter, som fx Solsort, Sangdrossel, Jernspurv, Gærdesanger, Munk, Tornsanger, Rørsanger, Løv- og Gransanger og ikke mindst Gøg. Hvis vi er heldige hører vi måske Gulbug, Kærsanger - eller endda Græshoppesanger! Selvom du måske ikke er et morgen-menneske, så skal du ikke snyde dig selv for en magisk og unik oplevelse midt i København! Aftenfugletur Men hvis en morgentur ikke skulle være noget for dig - så bare rolig - ta’ med på en aftentur i stedet for! Aftenturen begynder 1 - 2 timer før solen går ned. Vi går stille og roligt, og lytter til de fugle, som synger sidst på dagen og i skumringen. Undervejs oplever vi hvordan fuglesangen aftager i løbet af aftenen, for til sidst ofte kun er Nattergalen der fortsættter ind i natten. Vi slutter turen ca. 30 - 60 minutter efter solen er gået ned. Vi forventer at høre de samme fuglearter som på morgenturen, men da fuglenes sangaktivitet oftest er større i morgentimerne, så vil det ikke opleves nær så intenst.

Praktiske informationer

Lokalitet Amager Fælled, København. Periode Nattergaleturen kan bookes i perioden fra 1. maj til 30. juni. Turlængde Varighed af ca. 2 - 2,5 timer. Turstart Bemærk, at det anbefalede tidspunkt for turstart ændrer sig gennem sæsonen i takt med i solens opgangs- og nedgangstider. Nattergaletur - morgen: Turstart i tidsrummet kl. 04:00 - 07:00, afhængig af dato. Turstart før solopgang anbefales, men vi kan naturligvis starte på andre tider. Nattergaletur - aften: Turstart i tidsrummet kl. 19:00 - 20:30, afhængig af dato. Turen slutter ca. 30 - 45 minutter efter solnedgang (ca. kl. 21:30 - 22:30, alt efter dato). Vi anbefaler start ca. 1 - 1,5 timer før solnedgang. Medbring

  • Hvis du har en kikkert, så medbring den.
  • Varmt tøj. Det kan være koldt omkring solopgang og -nedgang, og en del af tiden står vi stille og lytter efter fuglene.
  • Praktisk fodtøj. Der kan være fugtigt og mudret på nogle af stierne. Vi følger som udgangspunkt de større grusstier, men vi kan gøre små afstikkere ad trampestier.
Mødested
Aftales ved booking af turen, men det kan fx være ved DR Byen Metro Station, eller "indgangen til fælleden" overfor Artillerivej/Axel Heides Gade.

Målgruppe
Turen er for alle, du behøver ikke at være fuglekigger for at deltage. Det vigtigste er, at du har lyst til at opleve fuglesang.

Er du fuglekigger, så er turen velegnet for nybegyndere, for dig der gerne vil lære fuglenes sang at kende eller for dig, som trænger til at få genopfrisket de forskellige artes sang.

Tilmelding og kontakt
Tilmelding er nødvendig og sker til kontakt@whynotbirds.com

Har du spørgsmål så send email til kontakt@whynotbirds.com eller sms til +45 6140 7176.

Vær opmærksom på
Der er aldrig to dage, der er ens når man kigger på fugle. Især vejr, vind og lysforhold har betydning for oplevelsen og hvad man ser eller hører på den enkelte tur.

Ved vedvarende regn eller meget dårligt vejr aflyses turen.

fra 800 kr.

Kontakt os for muligheder og priser

Comments are closed.