Gåsesøen

Gåsesøen

Fuglelivet i søen og ellesumpen

Gåsesøen

På denne tur skal vi opleve fuglene ved Gåsesøen, der altid er et besøg værd. Vi vil observere fuglene fra et fugleskjul, hvorfra der er fin udsigt over søen og de omgivende enge og skovbryn. På vej til fugleskjulet går vi på en boardwalk gennem den spændende ellesump. Året rundt tiltrækker Gåsesøen mange svømme- og dykænder og andre vandfugle som blishøns, lappedykkere og skalleslugere. De mange andefugle betyder også at der ofte kan ses både Havørn og Vandrefalk ved Gåsesøen. Om sommeren yngler både Gråstrubet og LIlle Lappedykker og flere arter svømmeænder. I vintermånederne er det især Troldænder, Taffelænder og enkelte Bjergænder, der raster i søen. I Ellesumpen kan man året rundt se forskellige småfugle søge føde i træerne. Vi tilbyder en kort tur af én times varighed. Men vi tilbyder også en længere tur på to timer. På to-timers turen går vi også en tur ud til diget og kigger på fugle ved Horsnæs og Stege Bugt - eller går en tur ind i Ulvshale Skov.

Book fugletur - eller mere info?

Kontakt os hvis du vil booke en fugletur - eller hvis du har spørgsmål eller vil høre om mulighederne. Kontakt os for muligheder og priser.

fra 600 kr

Kontakt os for muligheder og priser

Comments are closed.