Lær forårets fuglesang (2026)
Kursus - Tag med på fire fugleture og lær vores almindelige fugles sang
Kursus - Tag med på fire fugleture og lær vores almindelige fugles sang
De fleste forbinder fuglesang med forår og sommer – men hvilke fugle er det egentlig, der synger, og hvordan genkender man forskel på dem? Har du lyst til at lære de almindeligste danske fugles sang at kende – eller friske din hukommelse op på de arter, du allerede kender – vil du få stor glæde af dette praktiske fuglekursus. På fire fuglestemmeture på Møn arbejder vi systematisk med fuglesang gennem foråret. Vi starter tidligt om morgenen på en fast ugedag og lytter, øver og lærer forskellige fugles sange at kende i felten. Vi følger fuglene gennem foråret og lytter til dem, når de gradvist kommer til syne og stemmer i med deres karakteristiske sange:
Formålet med fuglestemmekurset er at give dig kendskab til og færdigheder i at genkende de mest almindelige danske fugles sang, så du kan skelne dem fra hinanden i felten.
Kursusindhold og forløb:
Turene foregår til fods. Vi går stille og i roligt tempo og stopper undervejs og lytter til de fugle, der synger og gennemgår og træner de forskellige sanges kendetegn.
Der vil være tid og mulighed for “kaffepause” undervejs.
Hvornår
De enkelte fugleture afholdes på søndage i marts, april, maj og juni 2026, på følgende datoer:
Et tilsvarende kursusforløb kan også arrangeres på hverdage, hvis der er interesse og nok deltagere.
De præcise datoer bekræftes nærmere afholdelse, afhængigt af vejr, vind og fuglenes aktivitet.
Hvor
Kurset afholdes på Møn, hvor vi besøger forskellige fuglelokaliteter, bl.a. Ulvshale Skov, Jordbassinerne, Jydelejet og Klinteskoven.
Pris og tilmelding:
Bemærk: Turene gennemføres kun, hvis minimum 5 deltagere er tilmeldt.
Tidlig booking (Early Bird): Book senest 31. januar 2026 og få pakkeprisen til 1.200 kr./person (for hele pakken).
Så skynd dig at book fugleturspakke allerede i dag!
Et tilsvarende kursus kan arrangeres i Københavnsområdet efter aftale.
Kontakt os hvis du vil booke en fugletur - eller hvis du har spørgsmål eller vil høre om mulighederne.